mandag den 11. december 2017

Opskrift: Keglenisse




Må jeg præsentere: Hr Keglenisse!

Han er blevet til ved lidt af et tilfælde, og så voksede ideen og blev til ham, I kan se på billedet.
Han er ikke svær at hækle, og det er et forholdsvist hurtigt projekt.

Tag godt imod ham!

Materialer

Garn

Du skal bruge 4 forskellige farver

Farve 1 = krop og hue
Farve 2 = lille glimmerkant
Farve 3 = hoved og næse
Farve 4 = pelsgarn
Farve 5 = sort garn til øjne

Krop, hoved og hue 

Her kan bruges Det kan være forskellige garntyper: Uld, akryl, bomuld. Jeg har her brugt almindeligt 8/4 bomuldsgarn. 

Kant og top på huen

Jeg har brugt en dobbelttråd pelsgarn. Brug det pelsgarn, som du synes, giver et flot og "fluffy" resultat. Hvis det er pelsgarn magen til det, jeg har brugt, anbefaler jeg at hækle med dobbelttråd for at gøre kanten på huen og toppen fyldig. 

Glimmergarn

Jeg har brugt glimmergarn, der svarer til hæklenål størrelse 2,5. Hvis du bruger tykkere garn til kroppen, kan du med fordel hækle med dobbelttråd glimmergarn.

Hæklenål

Hæklenål der passer til garnvalget. Vær opmærksom på at din hæklefasthed bliver så fast, at fyldet ikke kan ses igennem "hullerne". Det giver det pæneste resultat. Jeg har til min nisse brugt hæklenål 2,5, og min nisse er blevet ca. 21 cm høj med hue.

Fyld

Jeg har brugt almindeligt polyesterfyld fra en hovedpude.

Jeg har desuden brugt "småsten" for at få noget vægt til nissen. De er pakket ind i en lukket plastikpose. Man kan også bruge granulat.


Teknik


Når jeg skifter farve, bryder jeg garnet og hæfter enden. Der er også andre teknikker til farveskift, men det er den metode, som jeg foretrækker, da jeg synes, det giver det flotteste resultat. Hvis du mere er til en anden teknik, ser du bort fra, at jeg skriver, at man skal bryde garnet.


Forkortelser

lm = luftmaske
fm = fastmaske
m = maske
udt = udtagning (2 fastemasker i samme maske)
omg = omganng


Fremgangsmåde

Krop - farve 1


2 lm
1.omg: 6 fm i 1. lm (6 m)
2.omg: 2 fm i hver m (12 m)
3.omg: *1 fm, 2 udt*. Gentag fra *-* på hele omgangen. (18 m)
4.omg: *2 fm, udt, *. Gentag fra *-* på hele omgangen (24 m)
5.omg: *3 fm, udt,*. Gentag fra *-* på hele omgangen (30 m)
6.omg: *4 fm, udt,*. Gentag fra *-* på hele omgangen (36 m)
7.omg: *15 fm, udt*. Gentag *-* på hele omgangen (42 m)


8.omg: 1 fm i alle maskers bagerste maskeled (42 m)
9.- 15. omg: 1 fm i alle m (42 m)
16.omg: *5 fm, 1 indt* - gentag på hele omgangen (36 m)
17. - 20. omg: 1 fm i hver m (36 m)
21. omg: 2 fm, 1 indt, 4 fm, 1 indt, 5 fm, 1 indt, 6 fm, 1 indt, 7 fm, 1 indt, 2 fm (31 m)


Nu stoppes nissen med fyld og evt. noget, der giver lidt ekstra vægt (fx granulat, en lukket pose med småsten, sand etc.). Fra nu af fortsættes med at komme fyld i nissen i efterhånden som der hækles opad, indtil hele nissen er hæklet færdig.


22.- 24.omg: 1 fm i hver m (31 m)
25.omg: 1 fm, 1 indt, 7 fm, 1 indt, 7 fm, 1 indt, 4 fm, 1 indt, 4 fm  (27 m)
26. - 28.omg: 1 fm i hver m (27 m)
29.omg: 4 fm, 1 indt, 4 fm, 1 indt, 5 fm, 1 indt, 3 fm, 1 indt, 3 fm (23 m)
30. omg: 1 fm i hver m (23)
31.omg: 6 fm, 1 indt, 7 fm, 1 indt, 6 fm (21)
32.- 37.omg: 1 fm i hver m (21 m)


Bryd garnet og hæft enden.


Lille kant mellem krop og hoved - farve 2

Skift til glimmergarn


38.omg: Hækl 1 fm i hver m på hele omgangen. 

Bryd garnet og hæft enden. (21 m)


Hoved - farve 3

Skift til hudfarve


39.omg: 1 fm i hver m. (21 m)
40.- 45.omg: 1 fm i hver m på hele omgangen (21 m) 

Bryd garnet og hæft enden.


Hue - farve 1

Skift til farve 1


46.omg: hækl 1 fm i hver m på hele omgangen. (21 m)
47.omg: 1 fm i bagerste maskeled på hele omgangen (21 m)
48.omg: 1 fm i hver m på hele omgangen (21 m)
49.omg: 4 fm, 1 indt,10 fm, 1 indt, 3 fm (19 m)
50.omg: 7 fm, 1 indt, 4 fm, 1 indt, 4 fm (17 m)
51.omg: 5 fm, 1 indt, 10 fm (16 m)
52.omg: 1 indt, 14 fm (15 m)
53.omg: 4 fm, 1 indt, 9 fm (14 m)
54.omg: 6 fm, 1 indt, 6 fm (13 m)
55.omg: 9 fm, 1 indt, 2 fm (12 m)
56.omg: 9 fm, 1 indt, 1 fm (11 m)
57.omg: 1 fm i alle m på omgangen (11 m)
58.omg: 5 fm, 1 indt, 4 fm (10 m)
59.omg: 1 fm i alle m på omgangen (10 m)
60.omg: 1 indt, 8 fm (9 m)
61.omg: 3 fm, 1 indt, 4 fm (8 m)
62.omg: 4 fm, 1 indt, 2 fm (7 m)
63.omg: 1 fm i alle m (7 m)

De resterende masker hækles 2 fm sammen. Bryd garnet og hæft enden.

Nu hækles fm rundt i de forreste masker fra omg 47 med pelsgarn (farve 4).

Hæft ender. Sy sting på kryds og tværs i toppen af huen med pelsgarnet til du får en let fyldig "kvast" og hæft ender.


Næse - Farve 3

Hækl 2 lm.
6 fm i 1.lm
En fm i hver m.
1 fm i hver m


Næsen syes fast på hovedet ca. række 40-41.

Øjne - farve 5

Øjnene syes ved hjælp af franske knuder.



Hvis du finder fejl, eller der er noget, som du ikke forstår, er du velkommen til at skrive til mig.

God fornøjelse!





Opskriften må bruges til privat brug, og det færdige produkt må gerne sælges med henvisning til mig som designer. Opskriften må ikke sælges, gengives andre steder eller oversættes til et andet sprog uden min tilladelse.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker mine læseres kommentarer, så læg gerne en, hvis du har noget på hjerte.